top of page
DSC00127-2.jpg

Foto: Morten Dahl Jørgensen

Ulrikke von der Recke Beckmann

Hey, velkommen til – hvor er det godt at se dig!

Det kan være nervepirrende at skulle sælge sig selv – men her er mit bedste bud, uden for mange smarte salgstricks.

På siden her finder du en lille introduktion, et udpluk af mine produktioner, mit CV og lidt ros fra folk, der kunne lide at arbejde med mig. Forhåbentlig vækker det interesse. 

Kontaktoplysninger:

Telefon: +45 50426035

Mail: uvd@ruc.dk

Menneskekender fra blokken

Jeg kommer fra Vestegnen, og der vægter vi loyalitet og ærlighed højt – så lad mig gå helt ærligt til værks. Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at journalistik altid har været min store drøm – at jeg som et lille vidunder af nysgerrighed brugte utallige timer i selskab med pen og papir.

Men så ville jeg lyve, og det lovede jeg jo lige, at jeg ikke ville. Til gengæld kan jeg trøste med, at jeg altid har været en lille entertainer. Jeg elsker at underholde, oplyse og fortælle gode historier. Derfor journalistik: Jeg vil være med til at skabe de gode historier.

De gode historier findes hos mennesker

Hvordan finder man så de gode historier? Et godt bud er gennem mennesker. Og dem har jeg heldigvis et rigtig godt kendskab til. Lige siden jeg tog B-toget væk og aldrig så mig tilbage, har jeg befundet mig i sociale fællesskaber såsom efterskole, militæret, frivillige organisationer, forskellige udvalg, højskole, kollektiver – og nu kollegie. Der er altid nogen, der kender nogen, der kender nogen, som ligger inde med de rigtig gode historier.

Det sociale enebarn

Evnen til at støve de gode historier op er ikke noget, der er kommet let til mig. Det er resultatet af benhårdt arbejde – som enebarn. Ja, man er næsten bange for at sige det højt, men nu ved I det på forhånd, og jeg lovede jo at være ærlig. Som enebarn er man ofte tvunget til at møde nye mennesker, for eksempel på familieferier, hvor der ikke er søskende at lege med. Så en kombination af gode sociale egenskaber, kreativitet og gåpåmod er ofte et rigtig godt sted at starte, når man søger de gode historier.

Som sagt lyver jeg aldrig. Derfor er det med ro i maven, at jeg lover, jeg kommer med en masse fede idéer, gode historier og en hulens masse gåpåmod.

Min kamerarulle

Produktioner

Lykkeartikel FOA - den første artikel

I anledning af FN's internationale lykkedag pitch­ede jeg to artikler til FOA, som begge ramte forsiden den 20. marts 2025. Den ene er et interview med lykkeforsker Christian Bjørnskov – læs det her.

Skærmbillede 2025-03-20 kl. 10.55.19.png
TrekantsdramaetRECAP
00:00 / 01:52

Lydproduktion

Jeg udvikler et nyhedsprogram til unge mellem 15 og 18 år. I dette afsnit dykker vi ned i den diplomatiske krise, Danmark står i, efter Donald Trump meldte ud, at han vil købe Grønland -hør et udsnit fra programmet, vi arbejder på, ovenfor.

Sociale medier - Dagbladet Information 

En stor del af mit arbejde på Dagbladet Information består i at lave indhold til sociale medier – for eksempel opslag som dette.

Skærmbillede 2025-04-03 kl. 15_edited.jp

Lykkeartikel FOA - den anden artikel

I anledning af FN's internationale lykkedag pitch­ede jeg to artikler til FOA, som begge ramte forsiden den 20. marts 2025. Den anden artikel handler om lykke på tværs af fire generationer  - læs den her

Skærmbillede 2025-03-20 kl. 10.55.19.png

Prisvindende artikel

Det er godt nok ikke en Cavling, men denne artikel sikrede mig titlen som 'Ordets Ordsnedker 2023' på mit journalistikhold - læs den her​. 

Skærmbillede 2025-04-03 kl. 15.23_edited

Artikel - FOA

Min første artikel for FOA handler om et fynsk plejehjem, der har indført et tiltag, som mindsker antibiotikaforbruget hos ældre - læs den her. 

Skærmbillede 2025-03-08 kl. 14.53.19.png

Bachelorprojekt 

Gennem vores bachelorprojekt lavede vi to artikler. Den ene handler om Stradă og konsekvenserne af deres digitale løsninger. Et par måneder før aflevering bragte Politiken en lignende historie på forsiden - læs vores her. 

Skærmbillede 2025-04-04 kl. 18.03.32.png

Erhvervserfaring

Mediepraktikant ved Fagbladet FOA

Marts
2025

I forbindelse med min uddannelse var jeg i to ugers

praktik på Fagbladet FOA. Det var en lærerig oplevelse, hvor jeg stiftede bekendtskab med nyheder og længere interviews.

Dagbladet Informaiton

d.d.
-
2024

Jeg arbejder i marketingafdelingen hos Dagbladet

Information, hvor mine hovedopgaver omfatter SoMe-planlægning, kreativ idéudvikling og afholdelse

af arrangementer.

Uniradioen

d.d.
-
2024

Jeg blev en del af Uniradioen i efteråret 2024. Her

udvikler jeg programmet RECAP, en nyhedsradio for

unge i alderen 15-18 år.

Berlingske

2024
-
2023

Jeg arbejdede som webassistent i Berlingske

Newsroom, hvor jeg assisterede forsiden og hjalp med udgivelsen af artikler fra Ritzau, udsendelsen af nyhedsbreve samt moderationen og publiceringen på sociale medier.

Uddannelse 

Kandidat i journalistik 

d.d.
-
2024

Efteråret 2024 begyndte jeg min kandidat på RUC. 

Bachelor i journalistik + kultur og sprogmøde studier

2024
-
2021

Jeg blev bachelor i journalistik samt kultur og sprogmøderstudier.  Med historie som supplerende valgfag

2024
-
2023

Udveksling Australien

Jeg var på udveksling i Australien. hvor jeg studerede på RMIT University i Melbourne.

Vallekilde Højskole 

2021

Jeg havde faget journalistik, hvor jeg fik erfaring med skarpvinkling, arbejde under tidspres, kritisk tænkning og idéudvikling til både web og print.

Værnepligt 

2020

Efteråret 2020 var jeg i forsvaret som værnepligtig. Vi blev udfordret både fysisk og psykisk. Vi lærte, kraften i hvad gruppen kan præstere frem for enkeltmanden.

Anbefalinger

Lasse Laversen

 

“ Ulrikke har som studentermedhjælper i den kreative afdeling på Information ikke alene vist sig som både dygtig, idérig, arbejdsom og præcis til de opgaver, hun er blevet sat til at løse. Men hvad der er mere sjældent for en medarbejder i hendes position, har hun med en uforfærdet energi udvist et stort mod til at præsentere og rykke på sine egne initiativer. Og så er hun helt basalt et virkeligt behageligt selskab, positiv og genuin sjov.

Kreativ chef og journalist - Dagbladet Information

Theis Nielsen

Marketing manager - Dagbladet Information

“ Ulrikke arbejder på tværs af organisationen med redaktionen, art directors, kundeservice
og arrangementsafdelingen, hvor opgaverne spænder bredt – fra nye formater på sociale medier til
brandingaktiviteter på forskellige events, hvor Informations journalistik og brand når ud til et bredere
publikum end vores faste læsere. Ulrikkes interesse for publicistiske nyhedsmedier brænder tydeligt
igennem, og hun formår at omsætte ofte komplekse problemstillinger til enkle budskaber.

Josephine Vedel

 

“ Fagbladet FOA har haft fornøjelsen af at have Ulrikke Beckmann i journalistpraktik i 14 dage. På den korte tid har hun vist en skarp næse for de gode historier, gåpåmod i interviews og en fantastisk skøn energi. Ulrikkes kommende arbejdsgiver kan glæde sig – og fremtiden ser lys ud, når vi investerer i talenter som hende!

Redaktionschef - Fagbladet FOA

Charlotte Holm Pedersen

Engagementsredaktør - Berlingske

“ Ulrikke er fra dag et gået selvsikkert til opgaverne og udvist en skøn energi og gåpåmod, som er meget værdsat blandt kollegerne i newsroom. Hun arbejder hurtigt og effektivt og har let ved at lære nye systemer. Hun har desuden udvist en flot kritisk sans, når det kommer til den vigtige moderationsopgave på Facebook, hvor hun ofte har rejst værdifulde spørgsmål til vores praksis. 

Garegin Tutundjan

 

“ Ulrikke møder altid op med et smil og en god energi, der smitter af på både vores kunder og hele teamet. Hun er særdeles velanset blandt sine kollegaer, altid klar til at hjælpe og tager gerne initiativ til sociale arrangementer, der gavner hele afdelingen. Hun er en holdspiller, der brænder for sin arbejdsplads, hvilket tydeligt kan mærkes. Samtidig går hun nysgerrig til værks, og er aldrig bange for en udfordring.

Supervisor - DHL Express 

bottom of page